Den Franske Revolution
"Frihed, lighed og broderskab"
Stænderforsamlingen i 1789 :
Frankrig havde i lang tid haft problemer med penge, fordi Frankrig havde deltaget i mange krige. Først tænkte man på at skære ned på hæren, men det ville ikke hjælpe særlig meget. Kongen, som var Ludvig 16. vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre, og efter 150 år indkalder han de tre stænder til stænderforsamlingen for at løse problemet. Dagen inden havde der været et optog, hvor kongen og dronningen blev modtaget godt og hvor folk begyndte at forstå der var økonomiske problemer pga. krige. Først krævede man hver stand skulle have en stemme, men det syntes 3. standen var en dårlig ide, fordi det betød adelen og gejstligheden ( 1 og 2. stand) ville holde sammen, og bremse de ting 3. stand foreslog. Tredjestanden synes i stedet for hver repræsentant skulle havde en stemme, fordi nogle præster så ville støtte tredje stand. Så ville tredjestand få flertal. Efter mange møder kunne man stadig ikke blive enige. 3 stand var 95 % af regeringen, så de havde modet til at tage magten. Det betød, de den 17. juni 1789 udråbte sig selv til nationalforsamling og ville repræsentere hele Frankrig og bestemme som et dekokrati. Senere kom nationalforsamlingen til at være nationalkonventet, som var et slags folketing der styrede Frankrig under revolutionen, og der forskellige partier som var : Jakobinerne, Girodinerne og Montagnarderne. Jakobinerne og Girodinerne var i hver deres fløj, og Girodinerne endte med at blive henrettet, da de var imod for mange holdinger.
Kvindetoget i 1789 :
Den 5. oktober var et anderledes optog på vej mod Kongens slot, Versailles. Der var omkring 6000 kvinder og nogle mænd i kvindetøj. Mange af dem havde enten stokke, høtyve eller geværer. Mange havde nemlig hørt om alle de dyre rette og vine, slottet havde til rådighed. Mens slottet fik fin mad, sultede borgerne i Paris. Selvfølgelig synes de ikke det var rimeligt, og priserne på brød steg. De var rasende, og ville have kongen til at skaffe brød. De ville også have kongen skulle flytte til Paris, så de kunne holde styr på ham. Det betød kvindetoget kom til Versailles om aftenen, mens portene var lukkede. Kongen anede ikke, hvad han skulle gøre. Nogle fik lov at skrive en seddel med ønsker til kongen, men kongen var ikke tilfreds og kvinderne slog sig ned og ventede. Det endte med kongen blev taget til fange med familien, hvor de blev holdt fanget på Tuilerierne. Borgerne havde nu fået mere, og efterfølgende skete der mange ændringer.
Stormen på Bastillen i 1789 :
Samfundet var på det tidspunkt delt op i tre stænder : Gejstligheden, adelenog bønder og borgerskabet. 1 og 2. stand havde mest magt, mens 3. stand ikke havde særlig meget, selvom de udgjorde det meste af befolkningen. Efter mange krige var Frankrig blevet fattigere, hvilket betød der var mangel på brød, så det blev dyrere og dem der arbejdede på fabrikker fik sat deres løn ned. Folk blev sure, da kongen også havde fyret en minister, der skulle forbedre forholdene for borgerne. 20.000 soldater var blevet sat til at stoppe de demonstrationer, der var og ingen pariser ville finde sig i det mere. De ville forsvare sig. De lavede en hær, og trængte først en på en kaserne og tog geværer og kanoner. Det var ikke meget, og uden et stort lager af noget at skyde med var våbnene ikke til meget nytte. Nogle fra hæren vidste der var en fæstning kaldet Bastillen med masser krudt og våben, og folk bevægede sig derhen. Der var soldater, der var for gamle til krig, men som blev brugt som vagter der, og kommandanten lukkede fæstningen, da han så de vrede parisere. Borgerne affyrede så skud mod fæstningen, men de gik ikke igennem. Borgerne begyndte at gå ind i gårdene, og kommandanten sagde der skulle skydes mod dem. Mange dør. Der blev lovet intet skyderi fra kommandanten, så hæren/borgerne bliver rasende, og slæber med kanoner, og kommandanten overgiver sig. En fra hæren, siger der ikke vil ske ham noget, fordi de bare vil have fat i noget ammunition, så porten til fæstningen bliver åbnet. Borgerne ville hævne de døde, og stormede ind på fæstningen og dræbte soldater. De får fat i kommandanten Launay, og slæber ham til rådhuset hvor han bliver tortureret og til sidst dræbt. Efter det huggede de hans hoved af, og satte det på en stang og gik gennem byen til kongens slot for at vise ham de har magten. Alt dette foregik 14. juli 1789. De vrede parisere ville ikke befri fangere, men de ville havde våben som lykkedes. Stormen på Bastillen betyder meget, fordi det var borgernes første sejr over enevælden og et skridt nærmere på “Frihed, lighed og broderskab”. Dette er blevet Frankrigs nationaldag.
Ludvig 16.s henrettelse i 1793 :
Ludvig 16. var stadig konge, men var ikke længere enevældig konge. Han levede i et konstitutionelt monarki. Hvad skulle der så ske nu? Målet med revolutionen var vel menneskerettighederne, hvori der stod hvert menneske var født lige frie. Ludvig 16. håbede det revolutionære Frankrig ville blive besejret. Men de revolutionære ville gerne af med kongen. Ludvig 16. blev så beskyldt for at samarbejde med Østrig, som var fjende med Frankrig. Kongen forsøgte at flygte i 1791, men nogle opdagede ham og han blev bragt tilbage til Paris, hvor han blev holdt meget godt øje med. Østrig og Preussen ville gerne befri kongen, og Frankrig erklærede krig mod Østrig. Kongen blev i januar 1793 beskyldt for forræderi og henrettet 21. januar 1793 Kongen bliver ført op til skafottet, hvor borgere og bønder står og kigger på. Han tilgiver befolkningen, og bagefter bliver hans hoved hugget af, og efter stilhed råber folk og jubler. Folk dypper deres tørklæder i blodet for at mindes om dagen. Senere bliver hans dronning Marie Antoinette også henrettet efter en masse beskyldninger.
Henrettelse af Robespierre i 1794 :
Robespierre havde ført terror i Frankrig mod hans oprindelige holdning, og Nationalkonventet var imod det, og efter Robespierre prøver at snakke med dem, gik det galt. Folk begyndte et oprør imod hans terror, og han mistede meget af sin magt. Han prøvede at gemme sig i rådhuset, men blev hurtigt fanget. Robespierre var blevet skudt i kæben, og havde bandager omkring sig. 28. juli 1794 dør den mand, der havde kostet så mange livet endelig. Robespierre døde i smerte, og kunne nu selv mærke den smerte, han havde ladet så mange gå igennem. Terror var slut i Frankrig, og en ny leder var på vej.
Napoleons kup i 1799 :
Efter Robespierres død prøvede nationalkonventet at styre Frankrig, men det gik ikke særlig godt, da mange ikke var tilfredse med styreformen. Alle de uroligheder formåede en person stoppe, og hans navn var Napoleon Bonaparte. Han stoppede de to forsamlinger, der styrede Frankrig kaldet “De fem ældres råd” og De femhundredes råd”. Frankrig havde været i krig med mange, men var kun i krig med Østrig og England. Napoleon skaffede Frankrig mange sejre. England var fjenden, og mens Napoleon var i Egypten, kom flere i krig mod Frankrig, så nu skulle revolutionen stoppes. Napoleon og Sieyes planlagde et kup. Sieyes var en præst i Direktoriet, som var frankrigs styreform. Da Napoleon kom tilbage til Paris, gik de i gang med at planlægge. Napoleon mødte op i “De ældstes råd”, men stemningen var fjendtlig, da Napoleon havde kostet mange nederlag. Han prøvede at snakke om at redde revolutionen, og det gik heller ikke bedre i “De femhundredes råd”, som råbte af ham. Nogle skubbede og prøvede at dolke ham, men han slap væk, og folk snakkede om at sætte ham i fængsel. Napoleons bror fortalte onde ting om “De femhundredes råd”, og viste Napoleons blodige ansigt. Endelig råbte en ryttergeneral “Smid de slyngler ud”. Nu var en regering dannet, hvor Napoleon var den ene, Sieyes var den anden og den tredje hed Ducos. Præsten skulle regere, men en måned senere tog Napoleon magten, og den franske revolution var forbi. 2 december 1804 kronede han sig selv og sin kone for at sikre magt. Han kronede sig selv for at vise, det var ham der havde gjort sig til kejser. Han blev Frankrigs første kejser.